|
LEDIGE STILLINGER
Møbelsnedker Vi mangler en rigtig dygtig person, som kan arbejde selvstændigt ud fra modtagne tegningsmateriale. Du vil komme til at arbejde med Corian som hovedprodukt. Møbelsnedker med erfaring foretrækkes, dog hvis du har håndværksmæssig erfaring med Corian er du også velkommen til at søge stillingen. På længere sigt kan en værkførerstilling komme på tale. Der er ikke tale om serieproduktion, men derimod meget varierende ordrer på specielle møbler, skranker, udstillingsmøbler og selvfølgelig bordplader til køkkener, bryggers og badeværelser - se billeder her. Lidt om os Vi er en røgfri arbejdsplads, hvor der er travlt. En ikkeryger foretrækkes. Er du ryger, vil rygning foregår i frokostpausen og når du har fri - ikke i arbejdstiden. Vi arbejder hurtigt og effektivt, og hjælper hinanden, såfremt der er behov for det. Vores kundesegment er arkitekter med unikke ordre fra gang til gang. Vi kræser om detaljen på vores produkter, og har falkeblikket toptunet, så intet produkt forlader vores fabrik andet end det er 100% i orden. Arbejdstiden er mandag til torsdag 7.30 -16.00 og fredag til kl. 12.30. Løn efter kvalifikationer. Lidt om dig Du er møbelsnedker gerne med flere års erfaring, du har hænderne skruet rigtigt på og har sans for detaljer og lyst til at tingene ser flotte ud. Det ville være rart, om du også har corian-erfaring. Har du også CNC-erfaring med Homag-maskine er det yderligere et plus. Vi går meget op i, at kemien passer, at vi har det rart alle sammen, så udadvendthed, hjælpsomhed og højt humør er absolut en fordel. Har du truckcertifikat gør det heller ikke noget. Du skal kunne tale og forstå dansk. Alle henvendelser behandles fortroligt. Send i første omgang et par linier omkring dig til claus@cdplast.dk.
| ||||








